INDLÆG

 

 

8.6.2009

Skrevet af: Janni Spicker d. 7/6 - 2009 kl. 21:51:43

 

Stor TAK til dig Peder for al den tid, du bruger på Gårdes hjemmeside, så vi alle kan følge med
Jeg synes, det er en utrolig flot hjemmeside, du har lavet for Gårde. Jeg har i lang tid haft den som min egen opstartsside på internettet, så kan jeg hver dag se de seneste nyheder.
Det er utrolig flot, så ofte som siden bliver opdateret med stort og småt. For mig er det blevet en meget vigtig side, som informerer mig om livet her i Gårde.
Det er også super, at så mange af byens borgere vælger at bruge siden til at informere os andre.
En lille menings-ytring fra Janni Spicker
 

__________________________________________________

 

19.3.2009

 

7. Kl og gadebelysningen.

Gl.elev på Lønne Skole, seniorkonsulent ved Gårde Skole, tilsynsførende på Kvong Skole

Finn Birkholm-Clausen, Snittrup Vestergård, Kvong, 6830 Nr. Nebel. skriver:

Mange er argumenterne for at bevare /flytte 7. kl. på/fra de små skoler. Ivrigt fremført af kæmpende forældre

og politiserende byrådsmedlemmer. Livet ude i landdistrikterne ændres voldsomt i trit med landbrugets strukturudvikling.

Brugsen er forsvundet ! De små skoler er nu det sidste fælles samlingspunkt for "sognets" beboere.

 

Og nu er dødslisten skrevet for de små skoler. Politikernes gravtaler er begyndt med fine argumenter om pædagogik,

medindflydelse, borgermøder, virksomhedsbesøg og demokrati. De tror at spare penge på sigt.

De tror, at der bliver flere penge til skolevæsenet. Til hver elev på de store skoler. Men det hele er én stor spareøvelse.

 

"Man aner hensigten og bliver forstemt!"(Goethe) "

De forbistrede forældre forstår ikke, at de og deres børn vil blive meget gladere, om skolen lukkes."(JydskeVestkysten)

Den øvelse har de fornyssen udført i Esbjerg Kommune. Ikke én krone blev sparet, men nogle landsbysamfund

blev yderligere marginaliseret. Afstanden fra byrådet til dagligdagen i de små samfund var blevet for stor.

 

Endnu tøver Varde, medens sparekniven svinges. Det afgørende bør være undervisningens kvalitet og forældrenes ønsker.

Er undervisningen på skolen for dårlig, så luk den. Ønsker forældrene ikke den nære skole, så luk den.

Men undervisningen er glimrende og forældrene ønsker deres lille, nære skole. Hvilket tydeligen fremgår af avisdebatten.

Fint at byrådsmedlemmerne nu fritstilles. Mange blev valgt på landet. Husk det og vis det. Lad Varde Kommune

forblive en kommune, hvor der stadig er liv på landet. Hvor det ikke er Låsby-Svendsen-klientel og fadermordere, som huserer der.

Hvor børnene hører til, til de er konfirmeret.

Hvor det IKKE ender med, at gadebelysningen er det eneste, vi får for vore skattepenge.

__________________________________________________

 

18.3.2009

LIBERAL KOMMUNISME?

 

Vi, over 600 mennesker, der var mødt frem til den store skoledebat i Lerpøthallen mandag den 9. marts,

kunne næsten mærke det store vingesus fra stormøderne i det gamle Sovjet eller fra Kina.

 

Komiteen der sad ved højbordet havde (næsten) bestemt, hvad indstilling de fremmødte skulle have angående fjernelsen af 7. klasserne fra fødeskolerne.

Da det ikke helt lod til, at tilhørerne var med på ideen, gik komiteen til angreb med slogans som:"Jeg kan ikke se,

hvorfor I kun ser begrænsninger","Der er ingen grund til at fortælle tilflyttere, at jeres lille skole ingen 7. klasse har" og "Prøv dog at se hvilke muligheder det giver,

når skolen kun har til og med 6. klasse."

 

Det svarer nogenlunde til, at man fortæller en fuldstændig funktionsdygtig person, at man har tænkt sig at amputere personens venstre hånd.

Bagefter anklager man personen for at ikke at se lyst på indgrebet, kun se det negative i amputationen og ikke prøve at finde fordelene ved kun at have en hånd.

Desuden får personen at vide, at der jo ikke er nogen grund til at fortælle det til nogen.

 

Komiteen har mere eller mindre bestemt, at forældre ikke selv er kloge nok til at udnytte det frie skolevalg,

men skal "hjælpes" til at se det geniale i at samle de unge i store klumper.

Med næb og kløer forsvarer komiteen sig imod, at der er tale om økonomitænkning og tanker om fremtidige skolelukninger.

Salamimetoden er et så velkendt ord, at det giver 1660 hits, hvis man Googler det.

Forældre til 2 piger på Gårde skole.

 

Med venlig hilsen

Birgitte og Glenn Hansen

Stationsbakken 43 Gårde

6870 Ølgod

__________________________________________________

 

11.3.2009

Skrevet d. 11/3 - 2009 kl. 17:59:06
 
Måske har du allerede læst det i Ugeavisen - hvis ikke, får du det direkte her.

Varde Kommune ønsker at inddrage lokalsamfundene i sit arbejde med en digitaliseringsstrategi.
Derfor er kommunens borgere blevet inviteret til at deltage i et møde den 16. marts 2009 kl. 17-20.

Det er vores mulighed for at være med til at præge den retningen kommunen går i fht. digitalisering.
Det kan være i fht. elektroniske ansøgninger, der gør at vores sager behandles hurtigere,

men det kan også være i fht. udbredelse af højhastighedsforbindelser til Internet, mv.

Meld dig endelig til, hvis du har gode idéer til, hvordan man via digitalisering kan udvikle Varde Kommune.

Du kan henvende dig til Vibeke Jensen, hvis du vil høre mere eller hvis du vil tilmelde dig.

Du kan kontakte Vibeke via følgende kanaler:
Telefon: 2113 6726
Mail: vije@varde.dk

__________________________________________________

 

8.3.2009

Skrevet af: Vibeke Jensen d. 8/3 - 2009 kl. 10:04:36

 

Lukning af 7. klasse ER en dårlig idé.

Jeg kommer selv fra en større skole, hvor man i 8. klasse fik tilført en ny klasse fra en mindre skole.
Der var nok til at lave en klasse, så eleverne forblev sammen. Jeg har en oplevelse af, at dem fra den lille skole faktisk havde det rigtig godt med fortsat at være sammen - for det var ikke som at starte som ny elev i en klasse.
Jeg har stadig kontakt til nogle af dem, og de er enige i min betragtning.

Jeg har tillige hørt mange elever fra mindre skoler sige, at de på forhånd havde nået en del længere end på de store skoler. Derfor "keder" de sig i timerne, og kommer nemt til at lave larm og derved forstyrre resten af klassen.

I 7. klasse bliver man konfirmeret. Det er en naturlig afslutning på skolegangen i den mindre skole. Det er een af de sidste fælles ting, der sker for eleverne i de mindre skoler. For når først de er samlet i den store skole - hvad enten de er i een klasse eller fordelt over flere klasser og skoler - så skal de dele de nye oplevelser med nye skolekammerater og i andre omgivelser, som de skal lære at kende.

Der er ofte tale om elever, der kommer fra små samfund, hvor man tilbringer meget tid sammen - og i hvert fald kender hinanden på en anden måde end de større skoler. Det er det jeg personligt tilskriver den største værdi i fht. at bibeholde mindre skoler - i hvert fald ind til og med 7. klasse.
Jeg mener, at der kommer et tidspunkt, hvor det er godt at prøve noget nyt og blive udfordret. Og når man kommer i de voksnes rækker (konfirmeret) virker for mig naturligt.

Der er mange ting at overveje, når man vil spare - for det er dyrt at være fattig. Jeg håber mine kommentarer og erfaringer giver anledning til, at man tænker ekstra meget over de sidegevinster, der er ved at bibeholde 7. klasse i de mindre skoler i stedet for blot at se økonomisk på sagen.

Så lad os endelig kæmpe videre - der er ingen, der hører os, hvis ikke vi bruger vores mund (eller hånd i disse moderne tider;o)

Vibeke Jensen

__________________________________________________

 

5.3.2009

Skrevet af: Christian P. Thomsen d. 5/3 - 2009 kl. 12:59:15
 

Skolebestyrelsen inviter til stormøde i Varde

Mandag den 9 marts i hal 1 på fritidscentret i Varde, har udvalget for børn og undervisning, indkaldt til offentlig debatmøde, vedr. skoleudviklingsplanen,

(høring kan downloades på varde Kommunes hjemmeside)
Punktet som er det vigtigste for os i Gårde, er helt klart en principbeslutning om at flytte 7 KL. til overbygningsskolerne.
Den beslutning skal vi have lavet om, ellers er der ingen 7 KL. i Gårde om 1,5 år, ja der er ingen 7 KL. på nogen af fødeskolerne i hele Varde kommune.
Så når vi står sammen med de andre fødeskolers forældre, kan vi virkelig gøre en forskel.
Vi vil opfordre alle, som har interesse i gårde og omegn, at møde op i gule refleksveste eller gule trøjer, ved borgermødet den 9. marts for at symbolisere, at vi står sammen.
Vi vil ses og høres.
Et godt råd er at komme i god tid, da det ca. er et dusin skoler, som vil blive berørt af denne beslutning, og med en pæn opbakning til hver skole, vil vi blive rigtig mange folk.
Vi har fået lavet streamers med” bevar 7. klasse på grundskolerne ” de første er allerede udleveret og flere er bestilt. Kan bestilles på skolen, eller ved skolebestyrelsen.
Vi har også startet en underskrifts indsamling, for bevarelse af 7 KL. på fødeskolerne i Varde Kommune.

Tag godt i mod indsamlerne når de kommer rundt, og hvis du ikke er hjemme den dag som de kommer til din dør, har du mulighed for at skrive dig på en liste som ligger på skolen, i Svanebo, eller du kan kontakte skolebestyrelsen.
 

__________________________________________________

12.2.2009

 

HEJSA

Efter jeg har set de sidste par udsendelser af sundhedsmagasinet "praxis"
har den dårlige samvittighed fået endnu et spark mht. til MOTION ( gå-/løbeture ),

og det med at komme af sted alene, holder ikke i længden...
JA det siger min erfaring altså...

Så min ide/forslag er at lave 3 dage om ugen tirs-/tors/søndag kl. 17 fra stadion til gå-/løbeture alt efter temperament...
Første gang Tirsdag 17-2-09...
Tidspunktet kan evt. være senere, når det bliver noget lysere...
Er der nogen som har et bedre forslag eller noget at tilføje,
så kom med det...

Bedre kondi = størrer energi/koncentration...


Mød frem / støt op, de dage man har tid og lyst

Skrevet af:

__________________________________________________

27.1.2009

Jeg har tænkt om i ikke kunne drøfte i udviklingsrådet, om i ikke kunne sætte de "stor paraseller",

som vi har til rådighed oppe bag ved Svanebo til salg, under huse til salg,

det kunne da være rart, hvis der kunne blive bygget nye huse her i byen..
 
Hilsen Anne Marie Andersen
 

__________________________________________________

 

18.1.2009

Skrevet af: Christian P. Thomsen d. 18/1 - 2009 kl. 22:11:00
 

Hej med jer
Der er sikkert nogle som har bemærket mit læserbrev i diverse ugeaviser,

(der er kun 1 som har vist den i forkortet udgave), og de har ikke engang vist vores web-adresse.
Vi skal altså have offentliggjort vores adresse i diverse ugeblade eller lign.
Det er vi alle nødt til at hjælpe med.
M.V.H. Christian

__________________________________________________
 

10.1.2009

Til Gårdefolket!

 

Hjertelig tillykke med en flot og informativ hjemmeside.

Den skal nok være med til at holde sammen på området - at skabe identitet.

 

m.v.h.
Gylling Haahr

__________________________________________________

10.1.2009

Kære Gårdefolket
 

Mange tak for mail, der fortalte, at Gårdefolket er kommet på nettet.

Jeg måtte naturligvis straks ind på jeres hjemmeside og kigge.

- Den er både god og inspirende. Den er oplysende, og fortæller hvad der sker og

hvad der findes i nærområdet i og omkring Gårde. derudover er der tilføjet mange nyttige links.

Et stort tillykke med hjemmesiden, som i den grad styrker nærområdet og

dermed også Varde Kommune som helhed.

 
 
Med venlig hilsen
 
Lisbet Rosendahl
 

Formand Kultur & Fritidsudvalget

Varde kommune

__________________________________________________

 

6.1.2009

Skrevet af: Christian P. Thomsen d. 6/1 - 2009 kl. 20:34:25
 
 
Her er lige en kopi af et læserbrev som kommer i ugebladene

En saglig skoledebat
Hej alle sammen
Jeg vågnede en morgen her i julen, eftertænksomt og lyttede på fuglene, hvorfor er vi egentligt så glade for at bo her i Gårde? Jo vi bor jo på landet, men vi bor jo også i en landsby med lokal skole, roen den dejlige ro, udsigten ud over markerne, (der findes faktisk ikke et hus i Gårde, som ikke har udsigt ud over en mark, eller et grønt område), nærheden, vi kender jo alle sammen hinanden, gå på mod og gør det selv ånden, da vi manglede en børnehave og en SFO startede vi da bare en op. Ølgod kommune havde en mark ledig, den er i dag vores rekreative område, da vi manglede en spejderhytte, købte vi det gamle smedeværksted og byggede det om. Vi fik 1,5 mil. fra Ølgod Kommune til at renovere vores skole, så vi samlede en masse forældre, og fik nogle meget fornuftige priser fra de lokale håndværkere. Vi har fået over 200 000 kr. i EU midler til at omdanne vores spejderhytte til et multihus, og som det seneste har vi fået et udviklingsråd op at stå, med egen nyhedshjemmeside (http://www.gaardefolket.dk). Beskedenheden, vi er generelt ikke et folkefærd med de store armbevægelser, og det ser vi selv som en kvalitet, men i disse tider er vi nødt til at lave lidt om på det, så jeg springer lige ud i det.
Vi har fået renoveret vores skole, for 1,5 mil. i offentlig bevilling + div. fonde og opsparing, samt en masse frivillige forældre timer. Nogle steder i landet går man til dagspressen, og klager over at man er blevet spurgt, herude er vi glade for, at vi kan hjælpe. Vi har nyrenoveret alle vores klasseværelser, og det betyder gulv har været brækket op, med dertil hørende nyt beton og linoleum nye indvendige døre, glasvæv på væggene, nyt loftbeklædning med nye lamper, smartboards i nogle af klasseværelserne, og nye ergonomiske møbler til alle elever. Vi har flyttet sløjd, skolekøkken, edb, bibliotek samt oprettet nye indvendige toiletter, og lavet et fysiklokale. Skolekøkken er blevet et moderne skolekøkken med kombineret kantine, med madordning til børene, jeg er nok lige nødt til at fortælle, at da en stor skole fra Varde var i avisen med en flot åbnings reception, fik de fortalt, at de var den første skole i Varde Kommune, som benyttede sig af den nye teknologi, der hed smartboard, det passede ikke helt, for da havde vi allerede gang i vores smartboard.
Svar til Mette With Hagensen . Du skriver i din klumme på Venstre View, at hvis forældre kan fragte deres børn til fodbold og biograf til nabobyer, så kan de vel også fragte deres små poder til en anden by for at gå i skole, hallo fordi at vi ikke lige har den fritids aktivitet, som børnene vil gå til, her hvor vi bor, så skal børnene da ikke snydes. Nu bliver jeg jo nødt til at spørge dig, hvor mange biografer er der i Varde Kommune? Og er det så din hemmelige dagsorden, at alle byer uden biografer ikke skal have en skole? Nå spøg til side, nej selvfølgelig ikke, men der er altså stor forskel på at køre 1 til 2 gange i løbet af ugen, til noget sjov sammen med ungerne, og så til at det er hver dag.
Du kommenterer prisforskellen på en elev fra Lykkegårdsskolen kontra Gårde Skole, ja selvfølgelig er vi da dyrere, end en stor skole, der er jo nogle faste grund udgifter, som ikke er proportionalt faldende med skolernes størrelse, og ja uden politisk rygdækning, kan vi ikke opretholde alle vores fødeskoler. Prisen er håndgribeligt og det kan vi diskutere, men at begynde at kritisere hinandens skoler, uden at vide noget om dem, andet end det som man har læst et eller anden sted, uden at kende hele sandheden, det ender bare i en eller anden usagligt mudderkast i medierne, som ingen gider læse endsige at tage seriøst, så lad os slå fast, at der ingen små eller store skoler er, som kun har stærke eller svage sider, det er udelukkende et spørgsmål om smag og behag, hvilke farver kan du bedst lide, nogle kan lide blå andre kan lide grøn, men de bliver aldrig enige.
Jeg vil gerne prale af vores høje kvalitet, af undervisningen på Gårde Skole, som udelukket udføres af en faguddannet lærerstab.
Lad os så tale økonomi, lad os sige at der er en familie, som køber et hus, de låner pengene i kreditforeningen, efter et par år låner de penge til et nyt køkken, efter yderlige en årrække bliver taget utæt, og de er nødt til at få et hovsa lån for at skifte taget. Disse udgifter er en del af driften af familien, sammen med lys, varme, forsikringer, bil og alt det andet.
Hvorfor er det ikke sådan i det offentlige? Anlægsudgifter, udvendig vedligehold, samt ekstraordinære byrådsbevillinger, de burde alle sammen regnes med, fordelt ud over en årrække, sammen med de øvrige driftsudgifter, det er det som du kalder bruttoudgiften. Men det er der ikke mulighed for i det kommunale system, hvis man spørger de få ikke folkevalgte, som skal fodre vores folkevalgte med de rigtige oplysninger, inden de tager store vigtige beslutninger, såsom at fjerne 7 KL. Er det fordi de ikke kan, eller ikke vil, lave sådan en opgørsel, det vil jeg lade stå i det uvisse, men jeg er meget overbevist om, at de reelle bruttoudgifter pr. elev på store og små skoler, ville ligne hinanden meget, evt. med omvendt fortegn. Det som jeg godt vil frem til, er at politikkerne træffer de rigtige beslutninger, på grundlag af de rigtige oplysninger, og da jeg er sikker på at den fremtidige debat, vil dreje sig meget om økonomi, så er det jo meget vigtig at vi får de rigtige tal frem. For hvad angår fagligheden og kvaliteten, så kan vi alle sammen levere det som kræves, små som store skoler, og hvad angår argumenterne i debatrunden vedr. 7 KL placering, er en del af dem usaglige og udokumenterede, andre er deciderede forkerte, men dem skyder jeg ned en anden gang.
Jeg bliver lige nødt til at citere fra skolebladet Folkeskolen, som i efteråret skrev citat start ”Mens man i Danmark er i gang med at nedlægge små skoler, kritiser oppositionen i England nu Regeringspartiet Labour for at have dannet for mange store skoler. De store skoler har nemlig væsentlig større disciplinære problemer og flere bortvisninger.” citat slut, ny citat start ”I USA har byer som New York og Chicago, forbedret elevernes opførsel og resultater væsentlig, ved at arbejde for små skoler, hvor det er lettere at skabe respekt, og hvor skolelederne er i stand til at kende alle elevernes navne” citat slut.
Så kære politikere I skal være sikker på at I ikke laver samme fejl, som politikkerne gjorde dengang at de besluttede at rette Skjern Å ud, for set i bagklogskabens lys var det jo nok ikke den rigtige beslutning, i dag er den jo ført tilbage til det oprindelige forløb igen.



MVH.
Christian Plauborg Thomsen
Formand for skolebestyrelsen på Gårde Skole
Medlem af Landsbyskolernes Præsidium
Ikke medlem af Skole Og Samfund
 

__________________________________________________

 

27.12.2008

Skrevet af: Vagn Nielsen d. 27/12 - 2008 kl. 16:19:33
 
 
Hej alle.
Det er et rigtigt godt initiativ med denne hjemmeside, som jeg håber fortsat vil tage en god udvikling.
Hjemmesiden her kan være medvirkende til, at Gårde kommer på landkortet. Dvs. at folk i Jylland ved, hvor Herning ligger, lige såvel som de fremover kan finde ud af, hvor vores lille samfund, Gårde, ligger.
Jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke alle hænder og hoveder, der har hjulpet i året, der gik - 2008 - og samtidig vil jeg udtrykke mine forhåbninger om, at positiviteten og samarbejdet vil fortsætte i det nye år - 2009.
2009 bliver året med store, aktive udfordringer. Gårde er en by i udvikling.
Godt nytår ønskes alle medborgere af
Vagn Nielsen,
Formand for Gårde Borger- og Beboerforening.

__________________________________________________

27.12.2008

Skrevet af: Vibeke Jensen d. 27/12 - 2008 kl. 11:32:19
 
 
Rigtig godt initiativ med denne site.
Den kunne vi rigtig godt have brugt, da vi flyttede hertil sidste år. Så mon ikke også nye kunne have interesse heri.

At vi kan give Karl nogle idéer med på vegen er heller ikke at kimse ad.
Det må alt andet lige være nemmere for ham at tale på Gårdes vegne, når han ved, hvad vi mener;o)

Jeg glæder mig til at se både denne site, men i særdeleshed at se Gårde blive et mere levende samfund.

Vibeke Jensen
Johnsgårdvej 16

__________________________________________________

22.12.2008

Skrevet af: Karl Haahr d. 22/12 - 2008 kl. 09:03:42

 

Hej til Gårdefolket
Først et stort TILLYKKE til os alle med den nye hjemmeside.
Og en stor tak til dem der gør arbejdet både med hjemmesiden, og de øvrige nye tiltag der er igang,og dem der fortsætter med det der var igang.
Jeg tror hjemmesiden kan blive et vigtigt aktiv for os,men selv den mest ihærdige webmaster har brug for stof og indlæg fra andre.Så det må vi give ham.
Selv om vi er et lille \"folk\" så er det jo sådan at vi langtfra kender alle,så min lille opfordring er at vi i indlæggene husker hele navn og adresse.Og så kunne jeg jo passende gøre det selv.
Jeg hedder Karl Haahr og bor med min familie på Johnsgårdvej 12.
Jeg har tidligere siddet 12 år i skolebestyrelsen ved Gårde Skole.
Jeg har nu den spændende opgave det er at sidde i Byrådet i Varde.Men det er også en kamp, især når man repræsenterer et lille lokalsamfund som Gårde. Vi har i Gårde kommunens klart mindste folkeskole,og det skal da ikke være nogen hemmelighed at en del af mine byrådskollegaer synes at den er for lille og for dyr, og derfor bør lukkes. Men jeg kæmper så godt jeg kan for skolen, og for andet der kan have betydning for Gårde.
Nu da denne fine hjemmeside er kommet igang, vil jeg da også forsøge at benytte den til at informere om mit arbejde i byrådet. Og det vil da også være fint spørgsmål og komentarer til mig her på siden.
Nok for denne gang, og glædelig jul og godt nytår til Gårdefolket
Venlig hilsen Karl Haahr Johnsgårdvej 12

__________________________________________________

18.12.2008

Karen Vestergaard skrev


"Gårdefolkets tænketank" har været sammen til møde igen, og vi gør klar til en hjemmeside. Prøv den foreløbige ved at gå ind på

"kennel-lope.dk/omegn". Alle opfordres til at tilmelde deres mailadresse, så får man mail når der opdateres.

Vores lokale foreninger skal opfordres til at bidrage økonomisk.
OPFORDRING : Benyt postkassen på Multihuset til ideer, der måske kan sætte gang i Gårde.
Begynd at tænke på logo til os. Der må findes masser af gode ideer ved os Gårdefolk.
Og hjælp med at udbrede kendskabet til denne gruppe på Facebook og hjemmesiden. Send gerne videre til andre med pc.

__________________________________________________

9.12.2008

Tommy p. skriver, at som logo har vi jo fuglen.

__________________________________________________

2.12.2008

Karen Vestergaard skrev
 

Så har "tænketanken" for Gårde været samlet i multihuset.

Borgerforeningen har bidraget med en postkasse til jeres ideer

om hvilke visioner vi har for Gårde, og ideer til hvad vi kan finde

på af spændende ting sammen. Postkassen kommer op på Multihuset,

kig forbi og aflever din gode ide. Det er Brainstorm, så alle ideer er velkomne.
 

__________________________________________________